0-1-nederlaget til Schweiz var bestemt ikke det, de danske U/21-spillere og landstræner Keld Bordinggaard havde drømt om forud for deres første kamp ved EM.
- Det var det, der nødigt skulle ske, at vi taber den første kamp, siger Keld Bordinggaard efter kampen til TV2.
- Det blev en meget tålmodig første halvleg, måske ligefrem nervøs fra begge hold, mener landstræneren.
I hans øjne lykkedes schweizerne godt med at dæmme op for den danske stjerne Christian Eriksen.
- De kvæler det rum, han lever i, og det lykkedes dem godt. Men han finder sine små huller alligevel, og det er ham, der skaber de ting, der giver os chancer, siger Keld Bordinggaard efter kampen.
Anfører Andreas Bjelland havde midt i anden halvleg mulighed for at udligne - men misbrugte tilbuddet. Nu gælder det ifølge anføreren om at slå Hviderusland på tirsdag.
- Det var et nederlag, men vi må kigge frem. Vi har en kamp mere på tirsdag, og den skal vi meget gerne have tre point ud af, siger anføreren.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker