Sommerens U/21-EM i fodbold var masser af penge værd for Danmark.
Den første fodboldslutrunde på dansk grund kunne især mærkes inden for turistbranchen, der fik en ekstraomsætning på 61 millioner kroner.
Også den danske statskasse nød godt af turneringen, da EM gav cirka 10,2 millioner kroner i indtægter.
Tallene stammer fra en effektanalyse foretaget af Dansk Boldspil-Union (DBU), Sport Event Denmark og det europæiske fodboldforbund, Uefa.
Turneringsdirektør Christian Bordinggaard fra DBU glæder sig over de positive tal i rapporten, der blev offentliggjort torsdag.
- Én af vores målsætninger med U21-EM var at skabe et fantastisk mesterskab på hjemmebane og støbe fundamentet for at tiltrække yderligere events i fremtiden. Det lykkedes.
- Vi kan med denne effektanalyse dokumentere og blive klogere på vores eventpotentiale, siger Bordinggaard i en pressemeddelelse.
Af analysen fremgår det, at der var 101.147 tilskuere til kampene i Viborg, Herning, Aalborg og Aarhus. Af dem kom de syv procent fra udlandet.
Turneringen, der blev spillet over to uger i juni, blev også dækket massivt af nationale og internationale medier. Blandt andet blev kampene samlet set af 98 millioner tv-seere.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker