Christian Poulsen fuldendte lørdag en bemærkelsesværdig bedrift, da landsholdets anfører fik sin debut for Evian i den bedste franske fodboldrække.
Dermed har den danske midtbanespiller optrådt i Europas fem største ligaer.
31-årige Poulsen, der også har spillet i de bedste rækker i England, Italien, Spanien og Tyskland, fik de første 70 minutter på banen, da nyoprykkerne fik 0-0 med hjem fra Bordeaux.
Den tidligere Liverpool-dansker markerede sig med et gult kort umiddelbart før pausen, da han begik frispark mod Bordeaux-angriberen Jussie.
Debuten er godt nyt for landstræner Morten Olsen, der havde vraget Poulsen til midtugens EM-kvalifikationskamp mod Norge på grund af manglende spilletid i Liverpool.
Kort efter den manglende landsholdsudtagelse skrev Christian Poulsen under med Evian, der i alt har tre danskere i truppen.
Gæsterne havde også den tidligere Brøndby-målmand Stephan Andersen mellem stængerne, mens backen Daniel Wass ikke var en del af Evians trup til udekampen.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker