Uafgjort i hårdt spillet kamp

Nicky Bertelsen (tv) i hovedstødsduel med en B.1908-forsvarer i Sundby Idrætspark. Foto: Polfoto: Tariq Mikkel Khan

Nykøbing FC var både foran og bagud, da falstringerne fik 2-2 mod B.1908.

Offentliggjort Sidst opdateret

"Bjørnebanden" fik et enkelt point med hjem fra lørdagens udekamp mod B.1908 efter en hårdt spillet kamp i Sundby Idrætspark.

Mathias Olsen bragte med sit ottende sæsonmål falstringerne foran midt i første halvleg, men inden pausen kom årstalsklubben i spidsen på scoringer af Christian Poulsen og Sian Hansen.

Gæsterne havde svært ved at skabe åbne chancer i anden halvleg, men godt ti minutter før tid lykkedes det Jakob Bonde Jensen at udligne på hovedstød.

Nykøbing FC glider en enkelt plads tilbage i tabellen til niendepladsen.

Læs mere om kampen i Folketidendes sportstillæg mandag.