Fodboldklubben FC København er klar til to play off-kampe om en plads i Champions League efter 0-0 på udebane mod norske Stabæk. FCK vandt første opgør med 3-1.
FC København er klar til to play off-kampe om en plads i Champions League, efter at træner Ståle Solbakkens mandskab onsdag aften spillede 0-0 på Stabæks frygtede hjemmebane Telenor Arena. Efter en 3-1-sejr i det første opgør er københavnerne videre.
Mens Solbakkens udvalgte stod godt i den defensive organisation på kunststofgræsset i Oslo, så skabte FC København meget lidt offensivt.
Med deres hurtige og overraskende driblinger burde angriberne Cesar Santin og Ailton Almeida have udgjort en større trussel, men ingen af brasilianerne fik udnyttet deres tekniske forcer. Lidt uvant for FC København så formåede holdet blot at skabe en enkelt målchance efter pausen ved indskiftede Morten Nordstrand.
Stabæk havde bolden meget i store dele af opgøret, men formåede ikke at skabe det vedvarende pres, der måske kunne have rystet FC København.
Hvem københavnerne skal møde i de afgørende kampe bliver afgjort på fredag.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned