Uafgjort var en lille skuffelse

Foto: Christian Pihl Pedersen bragte B.1921 foran 1-0 kort før pausen. Arkivfoto: Anders Knudsen

B.1921 var blot fem minutter fra den første gevinst på udebane

Offentliggjort Sidst opdateret

Det var næstsidste - og klart største - chance for at vinde på udebane, men det lykkedes ikke for B.1921's Danmarksseriehold i lørdagens udekamp mod agterlanternen B.1913, idet opgøret på Campus Road i Odense sluttede 1-1.

B.1921 kom foran kort før pausen, da Christian Pihl Pedersen udnyttede en fin frispilning fra anfører Jonas Buhn på et kontraangreb. Føringen holdt til fem minutter før tid, da Martin Christensen udlignede på en returbold efter et skud på stolpen.

I slutfasen udviklede kampen sig til det rene indianerbold, hvor begge hold havde store chancer for at score sejrsmålet - uden held!

Læs mere om kampen i Folketidendes sportstillæg mandag.