VM-svømmeren Lotte Friis blev slået med næsten et sekund i kvindernes indledende heat på 800-meter-fri, men det skal man ikke lægge så meget i.
Friis svømmede helt bevidst ikke for fuld kraft for at spare energi til den finale i morgen, hvor medaljerne skal fordeles.
I stedet var det hendes titelrival, verdensrekordholderen og OL-guldvinderen Rebecca Adlington fra Storbritannien, der satte bedste tid - i samme heat som Friis, i øvrigt.
- Jeg svømmede bare det, vi havde aftalt. Jeg er sådan set ligeglad med, hvad Rebecca lå og lavede.
- Men det er svært, når man ligger så tæt til sidst. Jeg måtte tage mig selv i at blive revet med flere gange, men det gik fint, synes jeg, siger Lotte Friis til sporten.dk.
Hun havde en god fornemmelse undervejs og slår det hen, at Adlington var hurtigere i opløbet, efter at Lotte Friis faktisk havde ført med godt hundrede meter igen.
- Hun havde slået mig hele året op til VM og hele året op til EM, så det lægger jeg ikke noget i overhovedet, siger Friis, der vandt både EM-duellen sidste år og VM i Rom for to år siden på distancen.
Finalen svømmes lørdag engang over middag.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker