For da Milan samtidig besejrede Lecce med 2-0, er afstanden til milaneserne på førstepladsen blevet to point større, så den nu er på fem point.
Det var ellers ikke chancer, det skortede på for Juve. Gæsterne havde alt spillet i udekampen mod Genoa, og fik også omsat det til en masse gode muligheder for at score.
Men Mirko Vucinic ramte kun overliggeren, og Simone Pepe var uheldig med at ramme stolpen.
Og da samme Pepe midtvejs i anden halvleg endelig fik puttet bolden i mål, kom han fra en offsideposition, og dermed måtte holdet skuffende nøjes med 0-0.
Juventus-træner Antonio Conte måtte i øvrigt overvære kampen bag vinduesglas i en sponsorloge højt oppe over banen.
På grund af et rødt kort i den udsatte kamp mod Bologna tidligere på ugen havde han karantæne fra sin normale plads ved sidelinjen.
Milan fik som nævnt begge point med fra sin hjemmekamp mod Lecce. Zlatan Ibrahimovic rykkede med sit 19. sæsonmål i ligaen desuden fra Udineses Antonio Di Natale på topscorerlisten og ligger nu alene i front.
Senere søndag har Lazio en mulighed for at hente lidt ind på de to førende klubber, når det gælder hjemmekampen mod Frederik Sørensens midlertidige klub, Bologna.
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker