Ubesejrede Odense overvinder problemer i Viborg
Jan Pytlick tog en timeout med 20 minutter tilbage af opgøret mod Viborg, efter viborgenserne havde udlignet til 19-19. Foto: Morten Lee Pedersen/Ritzau Scanpix
Morten Lee Pedersen/Ritzau Scanpix
Viborg fulgte med Odense indtil midt i anden halvleg, men det ubesejrede tophold endte med at vinde 29-27.
Odense Håndbold fortsætter triumftoget i HTH Ligaen.
Jan Pytlicks mandskab var i problemer, men vandt onsdag aften for 17. gang i ligaen i lige så mange kampe i denne sæson.
På udebane mod Viborg vandt Odense med 29-27 og er fortsat suverænt i spidsen i ligaen. For Viborg var nederlaget til gengæld en streg i regningen i kampen om at nå med i slutspillet.
Da TTH Holstebro samtidig vandt 29-25 ude over Silkeborg-Voel ligger TTH og Viborg nemlig begge på 16 point på henholdsvis ottende- og niendepladsen i ligaen. De otte bedste hold går videre til slutspillet.
På forhånd vidste Viborg-spillerne, at kampen mod Odense ville være en svær kamp at hente point i til slutspilsstriden, men hjemmeholdet hang alligevel på langt henne i kampen.
Fynboerne havde længe haft et forspring, da Moa Högdahl efter 40 minutter udlignede til 19-19. Det fik Jan Pytlick til at tage en timeout, og justeringerne hjalp topholdet tilbage i front.
Viborgenserne halsede efter, og da Rikke Poulsen havde svært ved at få tag i Odenses skytter, endte gæsterne med at trække afgørende fra, selv om Viborg i kampens sidste minut kunne have reduceret afstanden til et enkelt mål og sørget for 40 sekunders spænding.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned