Ubesejrede Randers glipper førstepladsen mod AaB
Randers jubler over udligningen mod AaB. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Randers FC kunne ikke tage førstepladsen tilbage fra FC Midtjylland, da kronjyderne spillede 1-1 mod AaB.
Randers FC missede søndag muligheden for at tage Superligaens førsteplads tilbage fra FC Midtjylland, da kronyderne måtte tage til takke med 1-1 hjemme på Cepheus Park mod AaB.
Begge mandskaber gik ind til opgøret med friske superligasejre i bagagen, men der var langt til det spil, som både Randers og AaB har imponeret stort med på det seneste.
Søndagens opgør var en uskøn affære, hvor det var ganske retvisende med et point til hvert hold.
Randers er stadig ubesejret i 3F Superligaen efter seks runder, hvor holdet indtager andenpladsen med 14 point, et færre end FCM. AaB er på femtepladsen fem point efter Randers.
Efter en chancefattig åbning eksploderede kampen, da AaB bragte sig i front efter 19 minutter.
Nordjydernes nye spidsangriber, Milan Makaric, dukkede op foran mål og prikkede sin første scoring ind i AaB-trøjen.
Randers svarede hurtigt igen med en straffesparksscoring fire minutter efter, som Vito Hammershøj-Mistrati køligt sparkede ind.
Generelt var halvlegen en uskøn omgang, hvor fejlafleveringer hindrede begge mandskaber i at få spillet til at flyde.
Kampens tempo steg fra anden halvlegs start takket være lynhurtige kontraangreb i begge ender.
Omstillingerne blev ofte sat i gang på grund af uorden i holdenes defensive strukturer, men kvaliteten manglede på banens sidste tredjedel.
12 minutter før tid var Randers tæt på at tage sejren, men overliggeren var i vejen for Frederik Lauenborg, hvorfor opgøret endte 1-1.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde