NYKØBING: En god nyhed til alle dem, som tager til boksestævnet 16. september er blevet afsløret af promotor, arrangør og hovednavn til arrangementet, Kem Ljungquist.
Hvorfor får vi så stor en kamp i Nykøbing?
WBC International titlen er en stor titel i hele verden, og under normale omstændigheder, ville det være en svær titelkamp at hive til Danmark alene - for ikke at nævne Nykøbing F.
Men fordi Kem Ljungquist kæmper i den nye vægtklasse, Bridgerweight, så er titlen ledig, og forbundet har derfor godkendt de to bokseres kamp som en af de helt store - også fordi begge boksere har fortjent det.
Vinderen kan gå hen og blive udfordrer til en VM-titel, der betyder en massiv tilgang af penge og global medieopmærksomhed.
For taberen, vil det være et enormt tab for fremtidige chancer.
To nye boksere er nemlig sat på programmet; lokale Frederik Badenski fra Nykøbing F. Bokseklub og Haris Dzindo (13-0) fra Vejle.
- Det er over et år siden, jeg har kæmpet, men jeg føler mig så klar til det her stævne, og jeg glæder mig helt vildt, siger 32-årige Haris Dzindo.
- Ekstraordinært
Haris ''Bullet'' Dzindo er en af de større professionelle navne på den danske prof-scene. Og den danske bokser med rødder i Sarajevo er både glad for at være inkluderet i stævnet, og så er han imponeret over Kem Ljungquists bedrifter i forbindelse med aftenen 16. september.
Annonce
- Kem har det hele, og Danmark har savnet en god sværvægtsbokser som ham, der har alt for at gå hele vejen. Mange undervurderer ham, og hvad det lige kræver at holde sådan et stævne, men det er meget, meget stort, at der skal bokses om en WBC-titel her i Danmark, siger han.
Mange undervurderer ham, og hvad det lige kræver at holde sådan et stævne, men det er meget, meget stort, at der skal bokses om en WBC-titel her i Danmark
Haris ''Bullet'' Dzindo
Haris Dzindo har selv erfaring med at holde boksestævner og understreger, at det er en af de sværeste ting, man kan gøre.
- Vi skal have nogen, der er ligeglade med janteloven, og det viser han med det her stævne, men samtidig er han en ydmyg fyr, der gør det på den rigtige måde, siger Haris Dzindo om den to meter høje bokser fra Nykøbing F.
Debut til lokalt talent
Frederik Badenski har på trods af sin unge alder et hav af bokseerfaring - og så er han kendt som en type, der ikke er bange for at gå helt ind på sine modstandere. Foto: Privat.Privat
Frederik Badenski er et af de nye skud på stammen af lokale boksere fra Nykøbing F. Bokseklub. Den 21-årige tredobbelte sjællandsmester ser frem til at gøre sin professionelle debut, og er klar til at møde, hvem det skulle være.
- Vi boksede begge til sidste stævne i Nykøbing F. Hallen, og så ringede han og spurgte, om jeg var interesseret. Det var jeg, siger bokseren, der også fortæller, at han skal kæmpe i 71 kilo, altså mellemvægt.
- Det er en drøm, der går i opfyldelse at få min professionelle debut uden trøje og hjelm, jeg har lige 4-5 kilo, jeg skal tabe, men det bliver intet problem, siger den lokale bokser, Frederik Badenski.
Seneste artikler
Tre NFH-spillere udtaget til landsholdet
- Som at tisse i bukserne: Har fundet 184 millioner kroner i næste års budget
De kom, så - og skred igen
Fortsætter eftersøgningen efter Maibritt
NFH stryger direkte til tops: Storsejr med kedelig bismag
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik
Hotel Falster bliver del af Dancenter-koncern
- Et godt tidspunkt