Søndag blev det til en imponerende 3-0-hjemmesejr over Napoli, hvilket betyder, at Juventus nu blot er to point efter førerholdet fra AC Milan.
Alle tre mål blev sat ind i anden halvleg. Leonardo Bonucci kort efter pausen samt Arturo Vidal og Fabio Quagliarella i slutfasen scorede for Juventus, der har vundet 16 af 30 ligakampe.
Napoli, der imponerede i denne sæsons Champions League, er trods nederlaget fortsat med i spillet om en ny tørn i Europas fineste klasse til næste sæson.
Tidligere søndag fik Andrea Stramaccioni noget af en debut som Inter-træner. Han glemmer den næppe med det samme.
Hjemmekampen mod Genoa bød på i alt ni mål, fire straffespark og to røde kort.
Heldigt for Stramaccioni, der har erstattet den fyrede Claudio Ranieri, var det Inter, som til sidst vandt den dramatiske kamp med 5-4, blandt andet takket være et hattrick fra den argentinske angriber Diego Milito.
Den danske forsvarsspiller Frederik Sørensen fik en glimrende personlig debut for Bologna, som han bragte foran 1-0 i hjemmekampen mod Palermo. Desværre for Bologna og Frederik Sørensen sejrede udeholdet til sidst med 3-1.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde