UCI-chef: Næppe Froome-afgørelse før Tour de France
Chris Froome fik lov at stille op i Giro d'Italia og kvitterede med en samlet sejr. Foto: Luk Benies/Ritzau Scanpix
Luk Benies/Ritzau Scanpix
Afklaring på sagen om Chris Froomes forbrug af astmamedicin er ikke lige om hjørnet, siger UCI's præsident.
Der kommer formentlig ikke en afgørelse på den langstrakte sag om cykelrytteren Chris Froome inden Tour de France, der begynder 7. juli.
Det siger præsidenten for Den Internationale Cykelunion (UCI), David Lappartient.
- Sagen er meget mere kompleks end andre, og måske har Froome flere midler til at demonstrere kompleksiteten, hvor andre måske ville have trukket sig tilbage, fordi det var umuligt at fortsætte de besværlige procedurer, siger Lappartient ifølge cyclingnews til Le Parisien.
Sky-rytteren Froome afgav under sidste års Vuelta a España en prøve med en markant forhøjet forekomst af salbutamol, der er et præparat mod astma.
Stoffet er ikke i sig selv ulovligt, men britens prøve viste værdier, der var dobbelt så høje som maksimalgrænsen.
- Mit ønske har hele tiden været, at der var kommet en afgørelse før Giro d'Italia, men sådan skulle det ikke være.
- Nu vil jeg gerne have det overstået før Tour de France, men man må være realistisk: Jeg tror ikke, det sker, siger UCI-præsidenten.
Trods den verserende sag kunne Chris Froome i maj stille op i Giroen, som det lykkedes ham at vinde med en kraftanstrengelse på de sidste etaper.
Han har tidligere meldt ud, at han går efter at vinde gåde Giro d'Italia og Tour de France i 2018.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned