UCI får Armstrong-sagen senest 15. oktober
Inden månedens udgang havde det amerikanske antidopingagentur (Usada) lovet, at den internationale cykelunion (UCI) ville få Lance Armstrong-sagen, så amerikanerens livslange karantæne formelt kunne komme på plads.
UCI må dog nu vente til senest 15. oktober, lyder det fra Usada i en mail til nyhedsbureauet Reuters.
- Vi er ved at færdiggøre det materiale, vi skal sende af sted, skriver Usada.
Den syvdobbelte Tour de France-vinder Lance Armstrong blev i begyndelsen af august tildelt karantænen fra cykelsporten af Usada, men den er altså endnu ikke formelt på plads.
UCI skal nemlig godkende karantænen, og det har man indtil videre ikke villet gøre, før man fik adgang til beviserne i Armstrong-sagen.
Som udgangspunkt er UCI indstillet på at følge Usadas vurdering, med mindre der er oplysninger i sagsakterne peger i en anden retning.
I så fald kan UCI enten vælge at annullere karantænen eller sende sagen til den internationale sportsdomstol (CAS).
Lance Armstrong nægter sig skyldig i doping, men accepterede alligevel anklagerne om et længere dopingmisbrug i løbet af karrieren og fravalgte muligheden for at forsvare sig i sagen.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker