UCI kigger nærmere på motordoping
Både cykelryttere og sportsdirektører har afvist rygterne om snyd i form af indbyggede motorer i landevejscykler som latterlige. Ikke desto mindre bliver de taget alvorligt af præsidenten for den internationale cykelunion (UCI), Pat McQuaid.
Han siger ganske vist til nyhedsbureauet AP, at han ikke tror, at ryttere har snydt sig til ekstra pedalkraft. Alligevel vil han diskutere problemet, når han i næste uge skal mødes med en række cykelproducenter.
- Vi vil være sikre på, at UCI er i stand til at følge med, efterhånden som udviklingen af batterier til cykler tager fart, siger han.
McQuaid mener dog ikke, at det med den nuværende teknologi kan lade sig gøre at skjule en hjælpemotor og frem for alt et batteri i en racercykel.
- De er stadig ikke usynlige. Indtil nu har vi set, at batterierne er på størrelse med en pose sukker, siger han.
/ritzau/
Præsidenten for det internationale cykelforbund, Pat McQuaid, diskuterer spørgsmålet om indbyggede motorer på et møde i den kommende uge.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned