UCI lader alle cykelhold køre på World Touren
Hverken Team Saxo-Tinkoff eller andre hold på World Touren skal længere frygte for at miste deres licens til at deltage i de største cykelløb i 2013.
Den internationale cykelunion, UCI, har besluttet at lade 19 hold deltage i World Touren, efter at den internationale sportsdomstol (CAS) i sidste uge besluttede, at UCI var forkert på den, da unionen i december nægtede Katusha-mandskabet en plads i det fineste selskab.
CAS-dommen betød samtidig, at der nu pludselig var et hold for meget på World Touren end de tilladte 18 hold.
Dommen satte hurtigt gang i spekulationer om, at UCI måske kunne finde på at revurdere licensansøgningerne fra de 18 eksisterende World Tour-hold med henblik på at smide et af holdene ud igen.
Det kunne i givet fald gå ud over danske Team Saxo-Tinkoff, der først fik sin licens i sidste øjeblik - i øvrigt i skarp konkurrence med Katusha, der blandt andet har nummer ét på sidste års verdensrangliste, spanieren Joaquim Rodriguez, på kontrakt.
Mandagens melding fra UCI's hovedkvarter er dermed gode nyheder for Bjarne Riis' cykelhold, der roligt kan begynde at forberede sig på sæsonens store opgaver.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet