Præsidenten for den internationale cykelunion (UCI), Pat McQuaid, er rasende over udmeldinger fra Spanien i tiden op til tirsdagens kendelse i clenbuterol-sagen mod den spanske cykelstjerne Alberto Contador.
- Jeg mener ikke, at processen skal forstyrres af politikere, når de ikke kender alle fakta i sagen, og når de kommer med kommentarer, som udelukkende er politiske, siger Pat McQuaid ifølge nyhedsbureauet Reuters.
McQuaid sigter blandt andre mod den spanske premierminister, José Luis Rodriguez Zapetero, som for nylig udtalte, at Contador skulle slippe for dopingkarantæne, selvom han er testet positiv for clenbuterol.
Pat McQuaid mener, at indblandingen bidrager til Spaniens ry som et land, hvor man plejer egne interesser.
- Ja. Det er uberettiget. Det gør heller ikke noget godt for Spaniens image. Det viser, at de har præferencer for deres egne, uanset hvad fakta ellers siger, tordner UCI-præsidenten.
UCI har 30 dage til at appellere den spanske cykelunions afgørelse, der betød, at Contador undgår karantæne.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker