Den internationale cykelunion (UCI) går nu igen efter at få cykelstjernen Alejandro Valverde idømt en toårig global karantæne.
Meldingen kommer, efter den internationale sportsdomstol (CAS) tirsdag stadfæstede Valverdes toårige forbud mod at køre i Italien.
- UCI udtrykker ønske om, efter at have nærlæst CAS' dom at igangsætte de nødvendige foranstaltninger, der skal til for at gøre karantænen global, lyder det i en pressemeddelelse.
UCI har tidligere forsøgt at udelukke Valverde fra VM på grund af hans mulige indblanding i Operacion Puerto, hvilket ikke lykkedes dengang.
- UCI hilser stadfæstelsen meget velkommen, da den via en nøje vurdering af Operacion Puerto og Alejandro Valverdes indblanding heri bekræfter vores holdning, lyder det videre.
Coni har idømt karantænen, fordi en blodprøve taget af Valverde på en Tour de France-etape i 2008 matcher en blodpose fra dopingsagen Operacion Puerto.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker