Udbredt mistanke om matchfixing hos håndboldspillere
Det danske kvindelandshold spiller i den kommende tid på hjemmebane ved VM, der går i gang onsdag. Danmark er vært for VM sammen med Norge og Sverige. (Arkivfoto). Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Flere landsholdsspillere fra Danmark, Norge og Sverige tror, at de har deltaget i manipulerede håndboldkampe.
Flere af de bedste håndboldspillere fra Danmark, Norge og Sverige har en mistanke om, at de på et tidspunkt har været involveret i kampe, der har været udsat for matchfixing.
Det svarer de i en rundspørge, som DR har foretaget sammen med NRK i Norge og SVT i Sverige.
Tv-stationerne i de tre nordiske lande har spurgt 210 landsholdsspillere, der inden for de senest fem år har været udtaget til et internationalt mesterskab, og 103 spillere er vendt tilbage.
En tredjedel svarer, at de har deltaget i en kamp, som de efterfølgende har mistænkt for at have været udsat matchfixing. Heraf svarer et flertal, at de har tænkt tanken flere gange.
Spillerne er især mistroiske omkring kampene i de europæiske klubturneringer.
Den tidligere landsholdsspiller og nuværende kommentator hos DR Lotte Grigel er bekymret.
- Det er problematisk, at der ikke er mere tillid fra spillerne, fordi det burde slet ikke være en problematik, vi behøvede at tale om.
- Man burde kunne være sikker på, at der ikke er nogen som helst form for matchfixing, siger Lotte Grigel til DR's hjemmeside.
Rundspørgen har haft deltagelse af 26 danske, 33 svenske og 44 norske spillere og er foretaget i en periode fra 3. til 27 oktober.
VM på kvindesiden går i gang onsdag. Turneringen spilles i Danmark, Norge og Sverige.
/ritzau/
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker