Udbrydere får ekstra bonussekunder på Tourens tinder
Det bliver endnu mere attraktivt at komme først over bjergtoppene i Tour de France denne sommer, hvor den hurtigste over tinderne belønnes med otte bonussekunder i stedet for tre. Arkivfoto. Foto: Philippe Lopez/Ritzau Scanpix
Philippe Lopez/Ritzau Scanpix
Der venter en bonus på helt op til otte sekunder, til de ryttere der er først over flere af de største bjerge.
De mest angrebslystne ryttere kan se frem til ekstra bonussekunder, når de til sommer krydser en række af de største bjergtinder i Tour de France.
På otte bjergtoppe uddeles der henholdsvis otte, fem og to sekunder til de tre første ryttere, der klatrer over. Det skriver nyhedsbureauet AFP.
De ekstra bonussekunder kan gøre det endnu mere attraktivt at drage ud på et længere togt, da det kan få afgørende betydning for stillingen i klassementet.
Hidtil har bjergspurterne blot udløst tre, to og et sekund til de tre første ryttere.
En kilde oplyser til AFP, at Den Internationale Cykelunion (UCI) allerede har ratificeret regelændringen.
De ekstra bonussekunder uddeles på følgende etaper og bjerge:
3. etape: Cote de Mutigny.
6. etape: Col des Chevrères.
8. etape: Cote de la Jailliere.
9. etape: Cote de Saint-Just.
12. etape: Hourquette d'Ancizan.
15. etape: Mur de Peguere.
18. etape: Col du Galibier.
19. etape: Col de l'Iseran.
Dette års Tour de France indledes 6. juli i Bruxelles i Belgien.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde