Udbrydere snyder sprinterkomet i Vueltaen
Den tyske sprinterkomet John Degenkolb (Argos-Shimano) vandt ikke sin femte etapesejr i årets udgave Vuelta a España, selvom fredagens 13. etape var ganske flad og derfor oplagt til en massespurt.
Seks udbrydere valgte at udfordre sprinterholdene på etapen, og takket være et fint soloridt sejrede den upåagtede brite Stephen Cummings fra BMC-holdet til sidst.
Han stak af alene kort før mål, og det kunne blandt andre den spanske stjerne Juan Antonio Flecha (Team Sky) ikke svare igen på.
Degenkolb, der har imponeret enormt i sin første Vuelta med indtil videre fire etapesejre, viste dog, at han havde været klar til en ny triumf, hvis hovedfeltet havde indhentet udbryderne.
Da hovedfeltet kom i mål 40 sekunder efter Cummings, var Degenkolb først over målstregen.
Lørdag går det løs i bjergene igen, og fredagens etape ændrede intet ved den samlede stilling, hvor Joaquim Rodriguez (Katusha) er 13 sekunder foran Bjarne Riis-stjernen Alberto Contador (Saxo Bank-Tinkoff Bank).
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker