Udefans droppes i Premier Leagues tilskueråbning
Premier League bliver i øjeblikket spillet for tomme tribuner, men det laves der måske snart om på. (Arkivfoto) Foto: Jon Super/Reuters
Jon Super/Reuters
Premier League regner med, at tilskuerne kan vende tilbage fra midten af maj til de to sidste spillerunder.
Tilskuerne kan formentlig snart vende tilbage til fodboldkampene i Premier League.
Modsat en plan fra sidste uge er det dog kun hjemmeholdets fans, der vil få adgang til de engelske stadioner. Det oplyser ligaen onsdag.
I sidste uge blev der luftet en tanke om lade 500 fans af udeholdene komme til kamp, men den idé er nu taget af bordet.
Premier League forventer, at den britiske regering snart lemper restriktionerne omkring fodbolden, så publikum kan overvære de to sidste spillerunder fra tribunerne.
Næstsidste spillerunde foregår 18.-19. maj, mens sidste runde afvikles 23. maj.
Ifølge den britiske regerings genåbningsplan vil klubberne få lov til at benytte 25 procent af tilskuerkapaciteten.
På grund af coronapandemien er kampene i Premier League med undtagelse af en kort periode i slutningen af 2020 blevet afviklet uden publikum siden juni sidste år, skriver AFP.
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet