Udelukkede russere kan stille op som enkeltpersoner
IAAF siger, at udelukkede, men rene russiske atletikudøvere kan søge om at deltage som enkeltpersoner ved OL.
Det Internationale Atletikforbund (IAAF) åbner en dør for, at udelukkede russiske atletikudøvere kan få dispensation til at stille op som enkeltpersoner ved OL i stedet for under russisk flag.
En dispensation kræver, at de er beviseligt rene.
- Hvis der er individuelle atleter, som tydeligt og overbevisende kan vise, at de ikke er fedtet ind i det russiske system, fordi de har været uden for landet og har været underlagt andre, stærke antidopingsystemer med effektiv udførelse af dopingtester, så bør der være en proces ved hjælp af hvilken, de kan ansøge om tilladelse til at konkurrere i internationale konkurrencer.
- Ikke for Rusland, men som neutral atlet, siger IAAF-præsident Sebastian Coe.
Han insisterer dog på, at det er IAAF og ikke den Internationale Olympiske Komité (IOC), som skal træffe den endelige afgørelse om de enkelte atleters skæbne, hvis nogle af dem ansøger.
IOC holder et møde i Lausanne på tirsdag, hvor sagen skal diskuteres.
Fredag besluttede IAAF at fastholde udelukkelsen af russisk atletik fra al international konkurrence som følge af fortsat store problemer med doping blandt atletikudøvere under Det Russiske Atletikforbund.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned