På en ekstraordinær generalforsamling onsdag skal de nuværende aktionærer i fodboldklubben AC Horsens stemme om en kapitalforhøjelse, der samtidig sender klubben på amerikanske hænder. To tredjedele af aktionærerne skal stemme ja, hvis overtagelsen skal gå igennem.
Gør den det, vil Horsens langt fra blive den første klub i dansk fodbold med udenlandske ejere.
Superligaen:
* Brøndby IF: Det amerikanske investeringsselskab Global Football Holdings (GFH) overtog i oktober 2022 ejerskabet af Brøndby IF.
* FC Nordsjælland: Egyptiske Mansour Group har kontrolleret klubben siden begyndelsen af 2021.
* Vejle Boldklub: Andrei Zolotko fra Moldova ejer aktiemajoriteten.
1. division
* HB Køge: Amerikanske Capelli Sport, der producerer sportstøj, kontrollerer klubben.
* FC Helsingør: En gruppe amerikanske investorer med Jordan Gardner i spidsen ejer klubben.
* AaB: Sports Strategy Excellence 22 (SSE22), der er en tysk investor, købte i marts 20 procent af aktierne. Den tyske investor har mulighed for at købe omkring 30 procent yderligere (så man når over 50 procent) frem til 30. juni 2026.
2. division:
* Esbjerg: Aktiemajoriteten ejes af amerikanske Chien Lee og selskabet Pacific Media Group.
* Aarhus Fremad: I marts købte den nigerianske it-milliardær Shola Akinlade 55 procent af aktierne i 2.-divisionsklubben.
* AB: Investorgruppen Five Castles Football Group LLC (FCFG) overtog i november 2022 aktiemajoriteten i klubben.
Kilder: Brøndby, Mansour Group, FCN, Vejle, HB Køge, AaB, FC Helsingør, Esbjerg, AB, Aarhus Fremad, bold.dk.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker