- Han er den bedste håndboldspiller i verden på sin position. Vi har ikke nogen, der kan måle sig med ham, siger manager for spanske Ademar Leon, Jose C. Ludena.
Og heller ikke tyskerne fra THW Kiel holder sig tilbage fra at kaste roser efter den danske venstreback.
- Han er en fantastisk spiller, og personligt er han min yndlingsspiller på AGK-holdet.
- I øjeblikket er han én af de tre bedste håndboldspillere i verden, og i de kommende år vil han være verdens bedste håndboldspiller, lyder det fra THW Kiels manager, Sabine Holdorf-Schust.
De udenlandske storklubber har stået over for Mikkel Hansen og AG København i denne sæsons Champions League, og det er især alsidigheden ved danskeren, som de godt kan lide.
- Han er god i både angreb og forsvar og kan spille fuld tid. Han er den bedste i alle aspekter, siger Jose C. Ludena.
Tyske Sabine Holdorf-Schust er yderligere begejstret for hele personen Mikkel Hansen.
- Jeg kan lide hans måde at spille på, og jeg kan lide den type spiller, han er.
- Jeg synes også, han er en god spiller for public relations, for sponsorer, for tilskuere og for unge mennesker, siger hun.
Jose C. Ludena, som kender Mikkel Hansen fra danskerens tid i FC Barcelona, mener, at AGK-stjernen kunne forstærke alle hold i verden.
- Han har altid været en god spiller. Ved EM viste han i kampen mod Spanien og i finalen, at han er vigtig for Danmark. Han er rigtig, rigtig god.
- Han kan spille på alle hold, og ville være en meget vigtig spiller for alle hold. Han har en stor fremtid foran sig, siger han.
Søndag møder Mikkel Hansen og resten af AG København-mandskabet Partizan Beograd i Brøndby Hallen. Kampen starter 16.50.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde