Udfordrer var chanceløs mod Klitsjko
Den australske udfordrer Alex Leapei var chanceløs i lørdagens kamp mod Ukraines verdensmester i sværvægtsboksning Vladimir Klitsjko, der vandt på knockout i femte omgang.
Allerede få sekunder inde i første omgang var den 34-årige Leapei i gulvet, og to minutter inde i femte omgang blev han ramt så hårdt, at han ikke var i stand til at komme på benene igen.
- Det var ikke let, for min tanker var hos mine landsmænd i Ukraine. Hele verden er optaget af det, som finder sted i mit hjemland. Jeg håber, at politikerne i mit land finder en fredelig løsning, siger Klitsjko.
VM-kampen blev bokset i Oberhausen i Tyskland.
Den 38-årige Klitsjko er dermed fortsat indehaver af VM-bælterne i forbundene WBA, IBO, WBO og IBF. Sidst han forlod ringen som taber, var i april 2004 mod amerikaneren Lamon Brewster.
Australieren havde fået chancen som udfordrer efter sin overraskende sejr over russeren Denis Bojtsov i november, men på intet tidspunkt voldte han problemer for den 15 centimer højere Klitsjko.
Vladimir Klitsjko, lillebror til den ukrainske oppositionsleder og tidligere verdensmester i sværvægtsboksning, Vitalij Klitstjko, er nu oppe på 62 sejre og tre nederlag. 52 gange har han stoppet sin modstander før tid.
Sidder han på VM-tronen yderligere fire år, slår han Joe Louis' rekord. Amerikaneren var sværvægtsmester i 12 år.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde