Udfordret Wozniacki er bare glad for sejren
Uden at imponere spillede Caroline Wozniacki sig tirsdag aften videre til anden runde af grand slam-turneringen US Open i New York.
Den kinesiske kvalifikationsspiller Duan Ying-Ying, som blot er nummer 133 i verden, slog hårdt og satsede alt, hvilket udfordrede Wozniacki, der intet kendskab havde til sin modstander inden kampen.
- Hun slog bare på alt, konstaterer Wozniacki.
Den tidligere verdensetter vandt sikkert første sæt, men var bagud 2-5 i andet sæt, og hun måtte endda redde en kinesisk sætbold undervejs. Wozniacki endte med at vinde kampen 6-2, 7-5.
- Jeg er bare så glad for at have vundet og spillet mig videre. Jeg tænkte, at hun ikke kunne fortsætte på det niveau, hun havde i andet sæt. Måske blev hun lidt nervøs til sidst, lyder det fra Wozniacki.
Danskeren, der er seedet som sekser, opnåede i 2009 sit hidtidige bedste resultat i en grand slam-turnering netop ved US Open.
Dengang spillede hun sig i finalen, hvor belgiske Kim Clijsters sejrede.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde