Udgået Tour-rytter blev opereret for kødsår efter styrt
Belgiske Wout van Aert havde høj fart på cyklen på fredagens enkeltstart i Tour de France, inden Jumbo-Visma-rytteren styrtede. Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix
Marco Bertorello/Ritzau Scanpix
Wout van Aert styrtede på enkeltstarten og udgik af Touren. Fredag aften blev han opereret for et dybt kødsår.
Det så slemt ud, da Wout van Aert styrtede på fredagens enkeltstart i Tour de France.
Den belgiske mester i enkeltstart kom ikke på cyklen igen, og han måtte udgå af løbet.
Fredag aften blev han så opereret for et dybt kødsår på et hospital.
Det bekræfter Mathieu Heijboer, der er holdleder på Wout van Aerts hold, Jumbo-Visma, til det hollandske medie NOS.
- Han vågner nu. Alt er syet op, og det var et stort sår. Vi må se, hvor længe det tager. Han skal blive her et par dage, siger holdlederen.
Ifølge Mathieu Heijboer var der tale om et dybt kødsår, der også påvirkede muskulaturen i det ene ben hos Wout van Aert.
Den 24-årige belgier vandt Danmark Rundt i 2018, og han vandt også 10. etape i dette års udgave af Touren, og han var et af de store håb i enkeltstarten.
Han så også længe ud til at få en god tid på enkeltstarten, men i et sving gik det galt med lidt over en kilometer til målstregen.
Wout van Aert skar et sving for hårdt, og han blev revet af cyklen i et dramatisk sammenstød med barrieren i høj fart, og han blev liggende på asfalten længe, før han altså blev fragtet til et hospital og opereret.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker