Udlejede Lukas Lerager scorer sit første mål i Italien
Lukas Lerager blev i januar udlejet fra franske Bordeaux til italienske Genoa. (Arkivfoto) Foto: Nicolas Tucat/Ritzau Scanpix
Nicolas Tucat/Ritzau Scanpix
Danske Lukas Lerager stod for det ene af kampens to mål, da Bologna og Genoa spillede 1-1 i Serie A.
To kampe var alt, Lukas Lerager skulle bruge på at komme på tavlen i Serie A.
Den danske landsholdsspiller scorede Genoas mål, da holdet fik 1-1 ude mod Bologna i den bedste italienske fodboldrække.
Lerager blev udlejet fra Bordeaux til Genoa i januarvinduet. Han var med fra start i sin første kamp, og det samme var han søndag mod Bologna.
Før den danske midtbanespiller slog til, var det dog den tidligere Roma-angriber Mattia Destro, som var i fokus.
17 minutter inde i kampen kom Genoa-målmand Andrei Radu på mellemhånd. Destro brugte sit angriberinstinkt og snittede bolden forbi den fremstormende keeper til 1-0.
I det 33. minut slog Lerager til. Et hjørnespark skruede ind i panden på den tidligere Viborg-spiller, og med stor kraft pandede han 1-1-scoringen i mål.
Genoa har 25 point efter 23 kampe på 13.-pladsen. Holdet er syv point over nedrykningsstregen.
Med 18 point er Bologna i stor nedrykningsfare på 17.-pladsen.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde