Udmattet Andy Murray faldt i søvn efter maratonsejr
Andy Murray så flere gange meget træt ud under onsdagens kamp mod Cameron Norrie. Murray vandt kampen efter tre sæt næsten tre timers tennis.
Foto: Greg Baker/Ritzau Scanpix
Greg Baker/Ritzau Scanpix
Andy Murray tog sig en skraber og sov i halvanden time, inden han mødte pressen efter onsdagens sejr i Kina.
For første gang i næsten et år er Andy Murray nået frem til en kvartfinale i en ATP-turnering, og det krævede lidt af en kraftanstrengelse.
Efter næsten tre timers tennis vandt Murray 7-6, 6-7, 6-1 over Cameron Norrie i China Open, hvor han nu er blandt de otte bedste spillere.
Normalt møder tennisspillere op til mødet med journalisterne lige efter kampene, men det var Murray for udmattet til.
Lige efter kampen tog Murray sig i stedet en lur på halvanden time, fortalte den tidligere verdensetter, da han mødte pressen efter sejren i Beijing.
- Jeg er træt, jeg har lige taget en lur, inden jeg kom her. Jeg mener, jeg er virkelig træt, siger Murray ifølge AFP.
32-årige Murray er raslet ned som nummer 503 på verdensranglisten efter en hofteoperation i januar, og det er første gang, han vandt to kampe i træk på ATP-niveau siden indgrebet.
Da kampen skulle ud i et tredje og afgørende sæt, ændrede Murray taktik for at skåne kroppen og lukke kampen hurtigt, mens han stadig havde kræfter i behold.
- Jeg besluttede, at hvis jeg ville vinde, så skulle jeg ud at tage chancer og komme til nettet og forsøge at afgøre pointene hurtigere, hvilket jeg gjorde, forklarer Murray.
Den 24-årige brite Cameron Norrie, der er nummer 69 i verden, ydede flot modstand, men Murray viste også den klasse, der blandt andet har sikret skotten tre grand slam-titler tidligere i karrieren.
Tirsdag vandt Murray over italieneren Matteo Berrettini, der er nummer 13 i verden.
Murray var senest i en ATP-kvartfinale i september 2018 i kinesiske Shenzhen.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker