Udsigt til et almindeligt liv får Fuglsang til at udsætte karrierestop

Han havde haft et par år til at vænne sig til tanken. Men da det blev november, og Jakob Fuglsang begyndte at træne sig op til karrierens sidste sæson, kunne han mærke det:

Han var ikke klar.

Ikke klar til at stoppe den karriere, der har fyldt hele hans voksne liv og mere til. Ikke klar til at kaste sig ud i en hverdag, der ikke er styret af løbskalenderen. Ikke klar til at være almindelig.

- Jeg burde egentlig have haft tid til at forberede mig. Men jeg mærker, at jeg stadig brænder for at blive bedre. Jeg vil savne ikke at skulle være i form. Ikke at skulle yde og præstere.

- Når jeg stopper, skal jeg være et helt almindeligt menneske, der ikke behøver at være en maskine, som skal præstere. Det er jo det, der holder mig i gang, siger Jakob Fuglsang på den anden hviledag i karrierens 12. Tour de France.

Han er løbets ældste rytter. Midt i klassikersæsonen til foråret runder han 40. De fleste af hans jævnaldrende er stoppet for længst. En anden fra årgang 85, Michael Mørkøv, gør det til vinter.

- Det er ikke nemt at stoppe, for hvad skal jeg så? Jeg ved godt, at der sikkert er mange muligheder, der først byder sig, den dag jeg er stoppet. Men jeg synes jo stadig, det er sjovt at køre på cykel.

- Jeg har brug for at sætte mig nogle mål. At få den der tilfredsstillelse i hverdagen. At komme ud og køre min træning, at kunne mærke, at det går bedre efter hver træningsblok.

- Der er et mål og en tilfredsstillelse i det arbejde. Selvfølgelig kan jeg også blive tilfredsstillet ved at lave andre ting, men den fysiske tilfredsstillelse kommer jeg til at savne, når det er slut, siger Fuglsang.

For tre måneder siden var hans tanker på vej i den modsatte retning. Hans forår var elendigt. Han fik tæsk på brostenene, som han beskrev det.

Han havde glædet sig til at være med i Flandern Rundt for første gang i otte år, men blev nogle dage før løbet sat af holdet. Så dårligt var han kørende.

Da flirtede han med tanken om, at det alligevel skulle slutte til vinter. Måske gav det alligevel ingen mening at klamre sig til karriere, der kørte på de sidste dampe. Måske var han alligevel blevet for gammel.

Men så gjorde han det igen. Trænede sig i form. Kørte et godt Critérium du Dauphiné og blev udtaget til Tour de France.

- Touren har vist, at jeg stadig har niveau til at være med. Jeg føler mig ikke gammel og tror på, at jeg også næste år vil have et niveau, der gør at jeg kan være med på topplan, siger Jakob Fuglsang.

Det er paradoksalt, at det netop er en god præstation i Tour de France, der endeligt overbeviste ham om at fortsætte. For han har aldrig rigtig været venner med sommerens store cykelspektakel.

For den del af den danske befolkning, der kun ser cykelløb, når der er Tour de France, er der noget uforløst over Fuglsangs karriere.

Når han har været kaptajn, er det altid endt i tårer og skuffelse. Han er udgået de seneste tre gange, han har været med.

Men hans cv er blandt de flotteste i dansk cyklings historie. Han har vundet både Liège-Bastogne-Liège og Lombardiet Rundt. Han og Rolf Sørensen er de eneste danskere, der har vundet to af cykelsportens monumenter.

Han har vundet Critérium du Dauphiné to gange og har taget OL-sølv i en karriere, der toppede sent.

- Mit liv, min hverdag, alt har drejet sig om cykling, siden jeg stoppede med skolen og flyttede til Italien. I ti måneder om året har det kun handlet om cykling.

- Jeg ved godt, at mit topniveau ikke er det samme, som det var for tre, fire eller fem år siden. Men jeg kan stadig være med, hvor det er sjovt, fastslår Jakob Fuglsang.

/ritzau/