Udsigt til uvejr udsætter US Masters-start
Thorbjørn Olesen, her under onsdagens træning, bliver første dansker i aktion ved US Masters. Foto: David Cannon/Ritzau Scanpix
Der er meldt regn og torden over golfbanen i Augusta, og det forsinker starten på sæsonens første golfmajor.
Sæsonens første majorturnering i golf, US Masters, er blevet ramt af forhindringer, allerede inden de første spillere er gået på banen.
Meteorologerne forudser regn og torden over Augusta National Golf Club i den amerikanske delstat Georgia. Det har fået arrangørerne til at udsætte starten torsdag morgen.
Første runde skulle efter planen begynde klokken otte lokal tid, hvilket er klokken 14 i Danmark. Først blev starten rykket en time. Nu står det klart, at spillet ikke kommer i gang før 16.30 dansk tid.
- Første runde vil begynde 10.30 (lokal tid, red.), skriver US Masters.
Spanieren Jon Rahm er forsvarende mester i den prestigefyldte turnering, der har to danskere på deltagerlisten.
Thorbjørn Olesen går på banen klokken 17.18 dansk tid, mens Nicolai Højgaard slår ud klokken 21.06.
Turneringen spilles som vanligt over fire runder og slutter på søndag.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned