Lettere golfbolde og bedre udstyr gør det ifølge golflegenden Jack Nicklaus muligt for selv aldrende spillere at vinde de største golfturneringer.
Derfor vil Nicklaus ikke afskrive 48-årige Vijay Singh, 51-årige Fred Couples eller Tom Watson på 61, når majorturneringen US Masters skal spilles i denne uge.
- Det ville være dumt ikke at tro, at Vijay kan blande sig. Freddie Couples spiller også godt. Og jeg kan også nævne min ven Watson, siger Jack Nicklaus, der i dag er 71 år.
Golflegenden, der har vundet 18 majorturneringer og for længst har stoppet karrieren, mener, at det var meget sværere for nogle år siden at gøre sig gældende i en sen alder.
- Det er meget nemmere nu. Udstyret har gjort det muligt for golfspillere at forlænge karrieren.
- Golfboldene svæver længere i dag. Ældre spillere skal heller ikke bekymre sig så meget om golfbanens længde, forklarer Nicklaus og bemærker også, at spillerne nu til dags generelt er i bedre form.
US Masters begynder torsdag og har deltagelse af danske Anders Hansen på 40 år.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker