Udvalg giver Skælskør-Slagelse maksimumsstraf og sender sag videre
Økonomiske vanskeligheder gjorde, at Team Team Skælskør-Slagelse, der blandt andre har Mia Blichfeldt på holdet, måtte melde afbud til DM-bronzekampen. (Arkivfoto). Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Team Skælskør-Slagelse modtager blandt andet en bøde for at have meldt afbud til DM-bronzekampen 7. maj.
Det kommer til at koste for Team Skælskør-Slagelse, at badmintonholdet har meldt afbud til DM-bronzekampen 7. maj mod Vendsyssel.
I en pressemeddelelse oplyser Badminton Danmark, at Holdturneringsudvalget har idømt Team Skælskør-Slagelse den maksimale straf for afbuddet og samtidig sendt sagen videre til Disciplinærudvalget.
Det var økonomiske vanskeligheder, der gjorde, at Team Skælskør-Slagelse meldte afbud til kampen, og det er blandt andet også økonomisk, at holdet bliver sanktioneret.
Team Skælskør-Slagelse har blandt andre den stærke damesinglespiller Mia Blichfeldt på holdet.
Det sjællandske hold er blevet idømt en bøde på 3000 kroner for afbuddet til bronzekampen, hvor holdet samtidig taberdømmes 0-9.
Team Skælskør-Slagelse modtager yderligere en bøde på 2000 kroner for en "ikke fremmødt spiller" i semifinalen mod Højbjerg. Det koster også holdet en pointstraf på minus tre point, hvilket vil træde i kraft fra starten af næste sæson.
Ifølge Badminton Danmark var det den hårdeste straf, som Holdturneringsudvalget kunne give i forhold til rammerne i reglementet.
Holdturneringsudvalget mener, at Team Skælskør-Slagelse med afbuddet har bragt spillet i miskredit.
Det er med den begrundelse, at sagen er også sendt videre til Disciplinærudvalget, der kan sanktionere Team Skælskør-Slagelse yderligere.
Team Skælskør-Slagelse har mulighed for at appellere straffen fra Holdturneringsudvalget til Disciplinærudvalget.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned