Udvidet værktøjskasse skal styrke testindsatsen ved OL
International Testing Agency (ITA) skal sørge for at fælde eventuelle dopingsyndere ved legene i Paris. (Arkivfoto). Foto: Fabrice Coffrini/Ritzau Scanpix
ITA, som står for dopingtest før og under OL, har udvidet arsenalet af testmuligheder forud for OL i Paris.
Mulighederne for at registrere og sammenligne data for atleter bliver hele tiden bedre, og sammen med opgraderede systemer og integration af kunstig intelligens skal det blive endnu sværere at dope sig til OL-succes.
Det fortæller direktøren for International Testing Agency (ITA), Benjamin Cohen, til nyhedsbureauet AFP.
ITA, som står for testarbejdet under OL, har længe været i gang med det arbejde, som skal holde doping ude af legene.
For de folk, som vælger den medicinske smutvej, gør det oftest i tiden op til legene, så sporene kan forsvinde inden legene.
Men den smutvej er blevet sværere at vælge ifølge Cohen. De senere år er værktøjerne med biologiske pas, præstationspas og store mængder data blevet forbedret markant.
Dertil er kunstig intelligens blevet et redskab, som kan være med til at afsløre syndere. Det kan hjælpe til at opspore mønstre, så man kan fokusere testarbejdet.
Det er en stor hjælp for ITA, som til OL kan fokusere testarbejdet på de 11.000 atleter, men som i tiden op til skal overvåge endnu flere, da mange OL-kvalifikationer endnu ikke er afsluttet.
- Vi har stadig omkring 30.000 atleter, der potentielt kan kvalificere sig, og vi kan ikke vente på, at vi har den endelige liste med 11.000 navne, siger han.
- Traditionelt set er det tiden op til OL, hvor risikoen for snyd er størst. Det er sidste mulighed for at forbedre sig. Atleterne ved, der bliver holdt vågent øje med dem til OL, så jeg regner med, det er meget få, hvis nogen overhovedet, der lader sig friste til at dope sig i den olympiske by i Paris.
Der er OL-åbningsceremoni 26. juli.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned