Barcelonas reservemålmand Jose Manuel Pinto slipper måske ikke ustraffet fra sit lille nummer i onsdagens Champions League-kamp mod FC København.
Her stoppede FCK-spilleren Cesar Santin op midt i et kontraangreb, fordi han troede, at dommeren havde fløjtet. Spanske tv-billeder viser imidlertid, hvordan Pinto efter episoden grinende pegede på sig selv som tegn på, at det var ham, der havde fløjtet.
Det vil det europæiske fodboldforbund Uefa nu undersøge nærmere.
- Vi har lige åbnet en sag mod Barcelona-målmanden for usportslig optræden på baggrund af en indberetning fra kampens dommer og den Uefa-delegerede. Episoden med målmanden, der fløjter, var nævnt i deres indberetning fra kampen, siger en Uefa-talsmand til TV2 Sport.
Men står det til FCK-træner Ståle Solbakken, skal det ikke kun være Uefa, der irettesætter Pinto. Også Barcelona bør sige fra over for den slags, mener nordmanden.
- Jeg vil blive overrasket, hvis ikke der kommer en aktion fra Barcelona. De må påpege overfor ham, at det her laver man simpelthen ikke og komme med en offentlig beklagelse, siger Solbakken til DR Sporten.
Uefa-talsmanden kan ikke fortælle, hvilken straf der eventuelt venter Pinto, hvis det viser sig, at han har gjort sig skyldig i usportslig optræden. Til TV2 Sport siger han, at det kan blive alt fra en bøde til en karantænestraf.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde