Uefa åbner sag mod dommere i skandalekamp
Pierre Webos (i midten) udvisning i kampen mellem Istanbul Basaksehir og Paris Saint-Germain resulterede i, at spillerne fra begge hold forlod banen. (Arkivfoto) Foto: Franck Fife/Ritzau Scanpix
Franck Fife/Ritzau Scanpix
Det skal undersøges, hvad der præcist skete, da en kamp mellem PSG og Istanbul Basaksehir blev afbrudt.
Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) har åbnet en sag mod de dommere, der var involveret i den episode, som førte til, at en Champions League-kamp i december mellem Paris Saint-Germain og Istanbul Basaksehir blev afbrudt.
Det oplyser Uefa torsdag.
Kampen var kun et lille kvarter gammel, da spillerne gik af banen. Det skete, efter at assistenttræner i Istanbul-klubben Pierre Webo var blevet udvist.
Ifølge Webo refererede den rumænske fjerdedommer Sebastian Coltescu i situationen til den tidligere camerounske landsholdspiller ved at kalde ham "ham den sorte".
Det udløste heftige diskussioner på sidelinjen, som altså resulterede i, at spillerne fra begge hold forlod banen i protest.
Helt præcist vil Uefa undersøge, om Coltescu og hans dommerkollega Octavian Sovre brød artikel 11 i forbundets disciplinære regler. Den omhandler generel opførsel og fokuserer blandt andet på brud, der skader fodboldens omdømme, skriver Reuters.
Først dagen efter blev opgøret spillet færdigt med andre dommere. Paris Saint-Germain vandt 5-1.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde