Uefa-chef truer med europæisk boykot af VM hvert andet år
Uefa-præsident Aleksander Ceferin vil ikke udelukke et europæisk boykot af VM, hvis det besluttes, at det skal afholdes hvert andet år. (Arkivfoto) Foto: Alessandra Tarantino/Ritzau Scanpix
Alessandra Tarantino/Ritzau Scanpix
Aleksander Ceferin, præsident for Uefa, er stor modstander af en eventuel VM-slutrunde hvert andet år.
Aleksander Ceferin, præsident for Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa), har indtil nu ikke lagt skjul på, at han ikke er begejstret for tanken om et VM hvert andet år.
Torsdag understreger Uefa-præsidenten det så igen i et interview med den britiske avis The Times.
- Vi (Uefa, red.) kan beslutte ikke at spille. Så vidt jeg ved, har sydamerikanerne det på samme måde. Så held og lykke med den slags VM, siger Ceferin.
VM afholdes som bekendt hvert fjerde år, men i maj besluttede Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) på den årlige kongres at undersøge muligheden for at afholde det hvert andet år.
Men det kan Uefa altså slet ikke se idéen i.
- Jeg tror aldrig, det kommer til at ske, da det strider så meget mod de basale principper i fodbold, siger Aleksander Ceferin til The Times.
- At spille en månedlang turnering hver sommer er en dræber for spillerne. Hvis det er hvert andet år rammer det sammen med kvindernes VM og fodboldturneringen ved OL.
- VM har værdi, fordi det netop er hvert fjerde år. Man venter på det - ligesom med OL - og det er en kæmpe begivenhed. Jeg kan ikke se, at vores nationale forbund skulle støtte det (VM hvert andet år, red.).
Fifa har bedt den tidligere Arsenal-manager Arsène Wenger kigge nærmere på den internationale fodboldkalender, og hvordan den kan optimeres. Det har altså ført til tanker om, at der skal afholdes en stor turnering hvert år, herunder VM hvert andet år.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet