Uefa diskuterer endnu en europæisk klubturnering
En tredje klubturnering skal give bedre muligheder for klubber, der ellers aldrig når frem til gruppespillet.
En tredje europæisk klubturnering kan være på vej som supplement til de nuværende Champions League og Europa League.
På Uefas, Det Europæiske Fodboldforbunds, møde på Malta, der finder sted i denne uge, har medlemslandene diskuteret muligheden for en tredje kontinental turnering.
Turneringen skal give en ny chance til de klubber, der ryger ud i kvalifikationsrunderne til Champions League og Europa League.
- Det vil give flere muligheder for de klubber, der ellers aldrig når frem til gruppespillene, siger direktøren for det ukrainske fodboldforbund, Volodimir Geninson, ifølge nyhedsbureauet dpa.
- Vi støtter helt klart den idé, tilføjer han.
Debatten er dog foreløbig på et meget tidligt stade, og en ny europæisk turnering vil tidligst kunne sættes i værk fra 2018.
Indtil 1999 var der tre forskellige europæiske klubturneringer: Champions League (tidligere Europa Cup for mesterhold), Europa Cup for pokalvindere og Uefa Cup.
Siden smeltede pokalvinderturneringen og Uefa Cuppen sammen, og den turnering blev i 2009 omdøbt til Europa League.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde