Uefa dropper dopingsag mod Liverpool-stopper
Mamadou Sakho kan genoptage karrieren efter den dopingsag, der har kostet ham deltagelsen ved EM.
Liverpools franske midterforsvarer Mamadou Sakho undgår yderligere karantæne, efter at Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) har droppet dopinganklagerne mod ham.
Efter en Europa League-kamp mod Manchester United i marts afleverede Sakho en dopingprøve, der viste spor af et fedtforbrændende stof, som står på den forbudte liste.
Da sagen kom frem i slutningen af april, afviste Sakho at få taget en B-prøve. Det fik i første omgang Uefa til at give ham karantæne i 30 dage og varsle en nærmere undersøgelse.
Karantænen betød, at franskmanden var afskåret fra at spille i resten af klubsæsonen. Han kunne heller ikke deltage i Europa League-finalen, hvor Liverpool mødte Sevilla.
Fredag har Uefas uafhængige Kontrol-, Etik- og Disciplinærudvalg valgt at lade sagen falde.
Afgørelsen er truffet efter høringer med Sakhos forsvarere og eksperter fra Det Internationale Antidopingagentur (Wada), oplyser Uefa på sin hjemmeside.
Uefa oplyser dog ikke den specifikke grund til, at sagen mod den 26-årige forsvarsspiller er faldet til jorden.
Den franske landstræner, Didier Deschamps, fravalgte også Mamadou Sakho til sin EM-trup med henvisning til usikkerhed om udfaldet af dopingsagen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned