Uefa forgylder 55 medlemslande med millionbeløb
Uefa-præsident Aleksander Ceferin kan sidde på posten i maksimalt 12 år. Foto: AP/Darko Vojinovic (ritzau Foto)
AP/Darko Vojinovic (ritzau Foto)
Uefa-præsident Aleksander Ceferin opfordrer også til, at klubberne ikke lader billetpriserne stige voldsomt.
Der var dømt gavebod, da Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) holdt kongres i finske Helsinki.
Der er en million euro (7,4 millioner kroner) på vej til de hvert af de 55 medlemslande, oplyste Uefa-præsident Aleksander Ceferin onsdag fra talerstolen.
Beløbet er en ekstra støtte til medlemslandene og bliver givet i solidaritet på grund af et stort overskud i Uefa.
- Uefa er ikke her for at akkumulere rigdom, mens medlemslandene kæmper for at udvikle fodbolden i de fjerneste afkroge af deres territorier.
- I et stadigt mere individualistisk samfund er solidaritet en værdi, der skal være en del af Uefas dna, siger Ceferin.
Han opfordrede samtidig klubberne til, at de ikke lader billetpriserne stige voldsomt, som der har været eksempler på flere steder i Europa - heriblandt i den engelske Premier League.
På Uefa-kongressen blev det også vedtaget, at præsidenten og andre ledende medlemmer af forbundet kun skal kunne sidde på posten i maksimalt 12 år.
Tidligere var der ikke nogen grænse.
Ceferin blev selv valgt som præsident i september sidste år.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde