Uefa giver stor racisme-bøde til Kroatien
Det europæiske fodboldforbund (Uefa) har slået hårdt ned på racistisk opførsel blandt kroatiske fans under EM-kampen mellem Kroatien og Italien den 14. juni i Poznan.
Uefa har idømt det kroatiske fodboldforbund en bøde på 80.000 euro, cirka 595.000 kroner.
Kroatiske fans fremviste racistiske symboler under kampen og råbte racistiske ord efter Italiens sorte spiller Mario Balotelli.
Desuden satte kroatiske fans ild til og kastede med fyrværkeri under kampen.
Bøden er den næststørste, der er givet hidtil ved det igangværende EM i Polen og Ukraine.
Danske Nicklas Bendtner blev mandag idømt en spilledags karantæne og 100.000 euro, cirka 743.000 kroner, i bøde.
Angriberen flashede et par grønne boxershorts fra bettingfirmaet Paddy Power, da han scorede til 2-2 i 2-3-nederlaget til Portugal.
Det kroatiske fodboldforbund har tre dage til at overveje, om man vil appellere dommen.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker