Uefa: Højst tre europæiske lande er store nok til VM
De fleste europæiske lande er for små til at afholde VM i fodbold, mener Aleksander Ceferin. Foto: Polfoto/Khan Tariq Mikkel
Polfoto/Khan Tariq Mikkel
En VM-slutrunde med 48 hold er uoverkommelig at afholde for langt de fleste lande i Europa.
Langt de fleste europæiske lande er for små til at afholde VM i fodbold, efter det fra 2026 udvides til at have deltagelse af 48 hold.
Den melding serverer præsidenten i Det Europæiske Fodboldforbund tirsdag.
Præsidenten, Aleksander Ceferin, mener, at langt de fleste europæiske lande falder på kravet om at kunne stille 12 egnede fodboldstadioner til rådighed.
- Jeg tror, det drejer sig om to, måske tre lande i Europa. Ikke flere, siger Aleksander Ceferin ifølge NTB i forbindelse med et besøg hos Tjekkiets Fodboldforbund.
Han mener dog, at det udvidede VM-format også vil give problemer i store dele af den øvrige verden.
- Ingen i Afrika kan honorere det. Måske Kina, måske USA, og det er det. 48 er et stort tal. Det bliver interessant, siger sloveneren.
Han benyttede også lejligheden til at nedskyde muligheden for fremover at lade EM-slutrunder afvikles i tre eller flere lande samtidig.
I 2020 er en lang række lande gået sammen.
- To nationer, ikke mere. Euro 2020 bliver ingen enkel opgave for Uefa. Det kommer ikke til at ske igen i fremtiden. I hvert fald ikke så længe jeg har jobbet, siger præsidenten ifølge NTB.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned