Uefa holder døren åben angående CL-genstart
Liverpool vandt Champions League i sidste sæson, men kommer ikke til at forsvare sin titel. Holdet er færdig i turneringen efter et samlet nederlag til Atlético Madrid i ottendedelsfinalen. (Arkivfoto) Foto: John Sibley/Ritzau Scanpix
John Sibley/Ritzau Scanpix
Uefa "kigger på alle mulighederne", i forhold til hvordan og hvornår Champions League kan færdigspilles.
Intet ligger fast, i forhold til hvordan og hvornår denne sæsons Champions League-turnering kan færdigspilles.
Det siger Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa), der står bag den prestigefyldte klubturnering, til nyhedsbureauet AFP.
- Vi kigger på alle mulighederne angående kalenderen og turneringsformatet i arbejdsgruppen med klubber, ligaer og nationale forbund.
- Der er ikke blevet taget nogen beslutning, men det bør der på et møde i (Uefas, red.) eksekutiv komité 17. juni, siger en talsmand fra Uefa.
Champions League-finalen skulle oprindeligt have været afholdt lørdag i Istanbul.
Ifølge et Uefa-dokument, som AFP har set, er der udsigt til, at finalen nu spilles 29. august.
Fredag kunne den amerikanske avis New York Times fortælle, at finalen i denne sæson bliver flyttet til et andet land, men at Atatürk Olympic Stadium i Istanbul kan komme til at lægge græs til en Champions League-finale engang i fremtiden, når det igen er forsvarligt for fans i store mængder at rejse udenlands.
Champions League blev som følge af coronapandemien sat på pause i marts. Der mangler at blive spillet fire kampe i ottendedelsfinalerne samt resten af turneringen.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde