Uefa kårer FCK-keeper som rundens spiller
Karl-Johan Johnsson havde mange store redninger mod Machester United. Her afviser han et forsøg fra Marcus Rashford. Foto: Sascha Steinbach/Ritzau Scanpix
Sascha Steinbach/Ritzau Scanpix
Karl-Johan Johnsson var ifølge Uefa-kåring den bedste spiller i Europa League-kvartfinalerne.
Karl-Johan Johnsson stod mandag aften en pragtkamp, da FC København mødte Manchester United i Europa League-kvartfinalen.
FCK-keeperens præstation rakte ikke til sensationelt avancement, men onsdag var der dog en slags opmuntring til svenskeren, der af Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) blev kåret som rundens spiller.
Johnsson var en af fire nominerede og snuppede hæderen foran Inters Nicolo Barella, Lucas Ocampos fra Sevilla samt Taison, der tørner ud for Shakhtar Donetsk.
De tre konkurrenter scorede alle og avancerede med deres respektive klubber.
Johnsson blev derimod noteret for hele 13 redninger, hvoraf flere var af meget høj klasse. Han kunne dog intet gøre ved, at Bruno Fernandes i den forlængede spilletid sikrede Manchester United sejren på 1-0 på et godt eksekveret straffespark.
I semifinalen skal United møde Sevilla, mens Shakhtar Donetsk skal op mod Inter, der har Christian Eriksen i truppen.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde