Uefa manipulerer med tv-billeder fra EM
Du skal ikke stole på alle de tv-billeder, du ser under EM i fodbold. Måske heller ikke i aftenens finale mellem Italien og Spanien.
Mindst to gange under fodbold-EM har det europæiske fodboldforbund Uefa fiflet med tv-billederne, så de kunne misforstås af tv-seerne.
Det mest grelle tilfælde var, da en tysk kvinde blev vist grædende efter den italienske angriber Mario Balotelli havde scoret til 2-0 i EM-semifinalen mod Tyskland.
Men tåren trillede ned ad kinden på den tyske kvinde, da nationalsangen blev sunget og ikke ved scoringen senere på aftenen, fik den tyske avis Süddeutschen Zeitung opklaret.
Det er tidligere blevet afsløret af den tyske avis Bild-Zeitung, at tv-billeder af den tyske landstræner Joachim Löw, der sparker til en bold og laver fis med en af bolddrengene, også er sendt forskudt.
Det skete under Tysklands gruppekamp mod Holland, men det var reelt tv-billeder, som blev optaget, 20 minutter før kampen begyndte.
- Vi er forbavsede og irriterede. Disse billeder er ikke acceptable for os, siger Jörg Schönenborn, der er ansvarlig for EM-transmissionerne på den tyske tv-station ARD.
Uefa forsvarer brugen af billederne, men gør også klart, at den grædende kvinde blev brugt på et forkert tidspunkt.
- I tilfældet med den grædende tyske kvinde, blev billedet brugt for at illustrere stemningen og spændingen blandt de tyske fans. Vores produktionshold var dog ikke enig i brugen af det omtalte klip lige efter et mål.
- Det har vi også gjort helt klart overfor den pågældende producer, så der ikke kan opstå misforståelser, skriver Uefa i en mail til ekstrabladet.dk
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned