Uefa roser sig selv for dommereksperiment
Antallet af tacklinger ved sommerens EM blev reduceret med 20 procent, konkluderer den tekniske direktør i det europæiske fodboldforbund (Uefa), Andy Roxburgh.
For første gang nogensinde havde Uefa sat to ekstra linjedommere ind i kampene ved en stor slutrunde, og det var altså en succes ifølge forbundet selv.
- Vi alle føler, at standarden blandt dommerne ved EM i Polen og Ukraine var høj, siger Andy Roxburgh ifølge AFP.
- Det handler selvfølgelig om at minimere fejl. Spillere, trænere og dommere vil altid lave nogle fejl, men standarden bliver bedre. Vi føler, at tilføjelsen af ekstra linjedommere gjorde en stor forskel, siger han.
Andy Roxburgh er i disse dage samlet i polske Warszawa til en trænerkonference. Her konstaterede Uefa, at man gjorde det rigtige ved at udvide dommerholdet, ligesom det også er tilfældet i de europæiske klubturneringer.
Selvom der er roser til dommerstandarden, så var EM bestemt ikke uden brølere.
I gruppekampen mellem Ukraine og England fik de ukrainske værter bolden over målstregen, men det overså samtlige dommere i kampen.
England vandt kampen 1-0.
/ritzau/
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker