Uefa sætter halv milliard på spil i ny landsholdsturnering
Det danske landshold er i pulje med Irland og Wales i Nations League. Foto: Scanpix/Liselotte Sabroe
Scanpix/Liselotte Sabroe
Dansk Boldspil-Union får en million euro for at stille op i Nations League, der har premiere til efteråret.
Der kommer mere end en halv milliard kroner på højkant, når første udgave af landsholdsturneringen Nations League begynder til efteråret.
Turneringens arrangør, Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa), oplyser på sin hjemmeside, at der er etableret en samlet præmiepulje på 76,25 millioner euro.
Det svarer til 567 millioner danske kroner, der skal fordeles mellem 55 deltagende nationer.
Danmark er placeret i turneringens næstøverste lag - League B - og er garanteret en million euro i startpenge.
Der er yderligere en million euro til vinderen af League B, mens den samlede vinder af Nations League kan se frem til en præmie på yderligere 4,5 millioner euro (33 millioner kroner).
Danmark er i pulje med Irland og Wales og spiller de indledende kampe i september, oktober og november.
Turneringen bliver afgjort i en Final 4 i juni 2019.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned