Uefa: Sommerens transfervindue holdes åbent til oktober
Det skal være muligt for klubber at handle spillere frem til og med 5. oktober, meddeler Uefa.
Sæsonerne i adskillige europæiske fodboldligaer bliver først afsluttet sent på sommeren på grund af coronapandemien.
Det har ført til, at næste sæson vil begynde senere, end den plejer i en række lande. Det gælder også de europæiske klubturneringer.
Derfor foreslår Det Europæiske Fodboldforbund, Uefa, at sommerens transfervindue holdes åbent frem til og med 5. oktober.
Opfordringen til alle de europæiske medlemslande er, at de vælger den samme deadline, så det er ensartet i Europa.
Det blev meddelt, efter at Uefas eksekutivkomité torsdag havde holdt møde for anden dag i træk.
Uefa oplyser, at klubber senest kan registrere spillere i de europæiske turneringer 6. oktober.
Det er årsagen til, at transfervinduet skal været lukket dagen før, så klubberne efterfølgende kan melde trupperne ind til kampene i Champions League og Europa League i sæsonen 2020/2021.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde