Uefa straffer spiller for racisme med ti dages karantæne
Den tjekkiske fodboldspiller Ondrej Kudela kommer ikke i kamp i Europa foreløbig efter en karantæne for racisme. (Arkivfoto) Foto: Darren Staples/Ritzau Scanpix
Darren Staples/Ritzau Scanpix
Slavia Prags Ondrej Kudela er tildelt ti dages karantæne for racisme mod Rangers-spilleren Glen Kamara.
Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) har onsdag straffet Slavia Prag-spilleren Ondrej Kudela for racistisk adfærd. Kudela får karantæne i samlet ti europæiske kampe.
Det oplyser Uefa onsdag på forbundets hjemmeside.
Forseelsen skete i Europa League-ottendedelsfinalen mellem Slavia Prag og skotske Rangers for næsten en måned siden.
Uefa har allerede tidligere tildelt en dags midlertidig karantæne til Kudela, som derfor ikke kunne være med i 1-1-kampen ude mod Arsenal i den første af to kvartfinaler.
Nu kan Kudela heller ikke være med i torsdagens returkamp i Prag. Og tjekken er derudover spærret i otte europæiske kampe.
Det var Glen Kamara fra det skotske hold, som var udsat for racisme fra Kudela.
Kamara er dog også straffet med tre dages karantæne af Uefa for at være involveret i et slagsmål med en anden spiller.
Rangers røg ud i ottendedelsfinalen med et samlet nederlag på 1-3 til holdet fra den tjekkiske hovedstad.
Slavia Prags returkamp i Europa Leagues kvartfinale hjemme mod Arsenal spilles torsdag klokken 21.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde